Få succes med praktikanter

Mange virksomheder vælger at ansætte en studerende i et praktikforløb undervejs i den studerendes uddannelsesforløb. Perioden svarer oftest til 3-6 måneder, hvor virksomheden får løst nogle opgaver af en højt kvalificeret studerende med den nyeste, teoretiske ballast. Og den studerende får krydret sin teoretiske viden med konkret, praktisk erhvervserfaring.


Move On Career
13. maj 2019 • 3 min. læsning • 10771 har læst

Artikelbillede

I langt de fleste tilfælde er disse praktikophold win-win, men det gensidige udbytte kommer ikke af sig selv. I skal som virksomhed være klar til at afsætte tid og ressourcer, da praktikanten ikke kan indgå på lige fod med de fastansatte medarbejdere, men derimod skal betragtes som en kollega under uddannelse.

Stil skarpt på opgaverne

Det er vigtigt, at I fra starten er bevidste om, hvilke opgaver I vil have løst i praktikperioden. Er listen med opgaver knivskarpt formuleret, er der større sandsynlighed for, at matchet mellem jer og praktikanten bliver godt. Et velformuleret praktikopslag sender desuden et godt signal om, at I har gennemtænkt opholdet og har lagt en plan, der kan tilføre værdi til både praktikanten og jer selv.

Det handler fx ikke om, at praktikanten skal være god til at lave kaffe eller stå ved kopimaskinen. Tyngden af opgaverne skal matche den type af kandidat, I søger. Og ingen praktikant ønsker lette opgaver. De fleste sætter tværtimod barren højt i ønsket om at få udfordrende opgaver, der kan øge deres erhvervsmæssige værdi til den dag, de træder ind på arbejdsmarkedet.

Behov for en mentor?

Det kan derfor være en god idé, at I som virksomhed kigger langsigtet på relationen til praktikanten. Det kan nemlig sagtens vise sig at være en kommende medarbejder, som efter endt praktikophold blot skal skrive sit speciale for så igen at vende tilbage til virksomheden i et fast job.

Det kan derfor være en fordel at koble en mentor på praktikanten, så vedkommende har én at sparre med under sit ophold. Det kan resultere i en mere flyvefærdig medarbejder, når vedkommende træder ind i virksomheden igen – efter veloverstået specialeskrivning. Læs mere om mentorordning i linket her.

Lønnet eller ulønnet praktik?

Som praktikvært skal I også gøre op med jer selv, om praktikken skal være lønnet eller ulønnet. Den studerende er kun SU-berettiget under et praktikophold, såfremt praktikken er ulønnet. Hvis I vælger at lønne praktikopholdet, bør lønnen derfor minimum modsvare SU-niveau, så den studerende ikke mister noget indtægt i praktikperioden.

Fravælger I derimod at lønne praktikopholdet, har I kun udgifter til fx rejsegodtgørelse, telefonregning og forsikring. I må dog gerne give den studerende en mindre erkendtlighed for sin indsats på op til 3.000 kr. om måneden, uden at det modregnes i SU’en. MEN der gælder en del betingelser - læs mere om erkendtligheder i linket her.

Employer Branding værdi

I en tid hvor der er rift om de højtuddannede, har et vellykket praktikophold en høj Employer Branding værdi. Den oplevelse, som praktikanten vender tilbage med og beretter om for studiekammerater, venner, familie etc., kan spille en stor rolle for jeres fremtidige evne til at tiltrække efterfølgende praktikanter eller medarbejdere.

Et praktikophold bør derfor være en gennemtænkt løsning til gavn for både praktikant og virksomhed. Hvis det er tvivlsomt, om begge parter får noget ud af det, er det højst sandsynligt bedre at lade være.


Det bedste tidspunkt for praktikopslag

Det er også vigtigt, at I timer jeres praktikopslag rigtigt. Ellers risikerer I at modtage meget få ansøgninger til jeres praktikophold, og måske endda fra nogle af de mindre kvalificerede ansøgere.

Forårspraktik med start januar/februar

I bør oprette jeres opslag om forårspraktik året forinden i perioden fra midt september til midt november. Derefter daler interessen for forårspraktik markant.

Efterårspraktik med start august/september

I bør oprette jeres opslag om efterårspraktik i perioden fra midt februar til midt maj. Derefter daler interessen for efterårspraktik markant.


Hvem er vi?

Move On Career har mere end 25 års erfaring med Employer Branding og rekruttering af højtuddannede kandidater og studerende fra landets universiteter.

Vi driver jobbanker og karriereportaler, tilbyder karriererådgivning via vores medier, og vi leverer jobmotor til Frivilligjob.dk.

Mere om os

Opret job og praktik

Parat til at rekruttere højtuddannede og studerende? Log ind her og opret dit job, studiejob, graduateforløb eller praktikplads - nå ud til studerende og erfarne kandidater i hele landet.

log ind og opret job


Læs også...

5 Reasons Why Danish Companies Should Hire Internationals

Guest blog: Kate Dahl, Job Consultant for Internationals in Denmark provides 5 compelling reasons why Danish companies can highly benefit from having an international, skilled labor force.


Kate Dahl - Job Consultant for Internationals in Denmark, CareerDenmark.dk • 11. aug 2020 • 5 min. læsning

Onboarding

Få inspiration til, hvordan du husker stort som småt i velkomsten af din nye kollega, så vedkommende føler sig taget godt imod.


Move On Career • 31. maj 2019 • 3 min. læsning

 

HPT